En koncepttest går ud på at vise en tidlig idé til de mennesker, du vil sælge den til, og spørge, hvad de synes, før du bygger den. En god koncepttest fortæller dig, om folk forstår idéen, om de vil have den, og hvad der ville holde dem fra at betale for den.
Det vigtigste
- Test idéen, før du bruger penge på at bygge den.
- »Ville du købe det her?« giver høflige ja'er. Spørg i stedet til, hvad folk faktisk gør.
- Brug samtaler til at forstå hvorfor, og større stikprøver til at sammenligne muligheder.
- En nyttig test kan godt ende med et nej. Kig efter grunde til, at idéen ikke vil virke.
Det kan du teste med en koncepttest
Koncepttest er ikke kun til nye produkter. Du kan teste næsten enhver idé, der koster penge at lave.
- Et produkt eller en funktion. Løser det et problem, folk rent faktisk har?
- Et budskab. Giver overskriften mening for en fremmed?
- Priser og pakker. Forstår folk, hvad de får i hver plan?
- En kampagneidé. Rammer vinklen, før du betaler for at producere den?
- Et navn. Signalerer det det, du gerne vil?
En koncepttest tjekker idéen, ikke finpudsningen. En enkel beskrivelse er ofte nok. At sammenligne færdige annoncer eller designs er en anden opgave, der hedder annoncetest.
Metoder til koncepttest
Vælg den metode, der passer til den beslutning, du skal træffe.
| Metode | Sådan fungerer den | Bedst til |
|---|---|---|
| Monadisk | Hver person ser kun ét koncept | Et rent billede af én idé |
| Sekventielt monadisk | Hver person ser flere koncepter, ét ad gangen, i tilfældig rækkefølge | At udvælge to til fire idéer |
| Parvis sammenligning | Folk ser to koncepter side om side og vælger ét | At vælge mellem to finalister |
| MaxDiff | Folk vælger den bedste og den dårligste mulighed fra små sæt | At rangere en lang liste af funktioner eller budskaber |
| Konceptinterviews | En åben samtale om én idé | At forstå, hvorfor en idé virker eller fejler |
Én rækkefølge fungerer godt for de fleste teams. Start med interviews for at finde ud af, hvilke idéer der er værd at teste, og hvorfor. Sammenlign derefter de stærkeste med en større gruppe.
Fælden med »Ville du købe det her?«
Det mest almindelige spørgsmål i koncepttests er også det mindst pålidelige. Når intet står på spil, siger folk ja for at være søde. De vil ikke såre dig, og et ja koster dem ingenting.
Købsintention har stadig sin plads. Den er fin til at sammenligne to koncepter med hinanden. Den er en dårlig prognose for det faktiske salg.
Hold også øje med ledende formuleringer. »Hvor meget ville den nye funktion hjælpe dig?« går ud fra, at den hjælper. Vores guide til ledende spørgsmål viser, hvordan du spotter og retter dem.
Spørgsmål til koncepttest, der virker
Disse spørgsmål handler om det virkelige liv, så de er sværere at svare høfligt på.
- »Hvad er det her, med dine egne ord?«:
Hvis folk beskriver det forkert, er dit budskab forkert, selv hvis idéen er god.
- »Hvordan klarer du det i dag?«:
Hvis svaret er »Det gør jeg ikke«, gør problemet måske ikke ondt nok til, at nogen vil betale for at få det løst.
- »Hvad ville det her erstatte?«:
Det viser din reelle konkurrence. Ofte er det et regneark, en kollega eller ingenting.
- »Fortæl om sidste gang, du havde brug for noget lignende.«:
Detaljerede historier peger på reelle behov. Vage svar peger på høflighed.
- »Hvad ville holde dig fra at prøve det?«:
Det får tvivlen frem om pris, opsætning, tillid eller om at få chefen med.
Sådan kører du en koncepttest
Skriv beslutningen ned
Gør det klart, hvad du vil gøre med resultatet: bygge det som planlagt, ændre det først eller droppe det.
Beskriv konceptet enkelt
Skriv ét kort afsnit, der dækker problemet, hvad idéen gør, og prisen, hvis den betyder noget. Hold formuleringen neutral.
Vælg de rigtige personer
Test med de mennesker, du gerne vil have som kunder. Venner og kolleger er for søde og ved for meget.
Stil åbne spørgsmål, og følg op
Korte svar som »ser nyttigt ud« kræver et spørgsmål mere. Spørg, hvad der præcis er nyttigt, og hvornår de ville bruge det.
Kig efter mønstre
Notér, hvilke tvivlspunkter der dukker op igen og igen. Det er de risici, du skal løse, før du bygger.
Et eksempel på en koncepttest
En app til madplaner vil tilføje en familieplan. Før teamet bygger den, skriver det ét afsnit: fælles indkøbslister, måltider til kræsne børn og én pris for op til fem personer.
De taler med femten forældre, der allerede bruger appen. De fleste siger, at de kan lide idéen, og det fortæller teamet meget lidt. Det brugbare ligger i opfølgningerne. Flere forældre siger, at deres partner aldrig ville åbne endnu en app. Andre siger, at kræsne børn er den egentlige hovedpine, og at indkøbslisterne er fine, som de er.
Teamet dropper de fælles lister og tester et mindre koncept: et filter til børnevenlige måltider i den eksisterende plan. Det er billigere at bygge, og det kom direkte fra det, forældrene sagde.
Hvor mange personer du skal bruge
Det afhænger af målet. Vil du forstå, hvorfor en idé virker eller fejler, så fortsæt, indtil nye samtaler ikke længere lærer dig noget nyt. Det sker ofte et sted mellem 10 og 20 personer i én målgruppe. Vil du sammenligne koncepter med tal, skal du bruge en meget større gruppe til hvert koncept.
Koncepttest virker bedst efter customer discovery, når du ved, at problemet er reelt.
Sådan hjælper Diaform
Diaform tager sig af samtaledelen af en koncepttest. Beskriv idéen i dit spørgsmål eller din velkomstbesked, eller vedhæft et billede af konceptet til et spørgsmål, så det vises i chatten, når spørgsmålet bliver stillet. AI-agenten spørger derefter, hvad folk synes, og hvad der ville holde dem tilbage, og den følger op, når et svar er vagt.
Hver samtale slutter med en opsummering og sentiment for hvert svar, så du hurtigt kan sammenligne reaktionerne. Se, hvordan det virker til koncepttest, eller start en gratis prøveperiode uden kreditkort.
